Tysk producent etablerer sporskiftefabrik i Danmark

Banedanmark har ansvaret for 3.600 sporskifter i Danmark. Nu etablerer tyske Vossloh produktion i Fredericia som en del af en rammeaftale mellem de to.
Banedanmark har ansvaret for 3.600 sporskifter i Danmark. Nu etablerer tyske Vossloh produktion i Fredericia som en del af en rammeaftale mellem de to.
Published Modified

Der er meget infrastruktur, der ikke får den opmærksomhed, den fortjener – så længe den altså virker. Det gælder eksempelvis kloaker, elforsyning – og sporskifter. Når ting så lige pludselig ikke virker, så kommer der en masse opmærksomhed – ofte negativ – og en hel del grå hår i hovedet på de ansvarlige, der skal udbedre det.

Sporskifter er nøglekomponent
En ny rammeaftale mellem den tyske producent af jernbaneudstyr, Vossloh, og Banedanmark skal sikre, at antallet af grå hår over et svigtende sporskifte minimeres betragteligt. De er nemlig en nøglekomponent i jernbanenettet. Det er således ikke helt uden betydning, om et tog sendes mod Fyn og Jylland eller mod Femernforbindelsen, når det kommer fra København til Ringsted.

Der slides på 3.600 sporskifter
Banedanmark har ansvaret for over 3.600 sporskifter i det danske jernbanenet. Og de udsættes for hårdhændet behandling. Mange gange dagligt kører flere hundrede tons tog hen over dem, og de har i sagens natur bevægelige dele, der skal flytte rundt tunge jernbaneskinner. Det slider på materiellet, så der skal jævnlige udskiftninger og vedligehold til.

Rammeaftale til 700 millioner kroner
Det er baggrunden for, at Banedanmark nu har indgået en rammeaftale Vossloh til en samlet værdi på over 700 millioner kroner frem til 2027. Og det vækker ikke overraskende glæde i det tyske hovedkvarter:

– Nordeuropa har i årevis været et vigtigt marked for os inden for skiftesystemer. Alene i 2022 omsatte vi for omkring 130 millioner euro (knap 970 millioner kroner, red.) i det nordiske marked. Ordren fra Banedanmark styrker væsentligt vores markedsposition i det vigtige danske marked. Vi ser frem til et tillidsfuldt, langsigtet og – ikke kun geografisk set – nært samarbejde, siger driftsdirektør Jan Furnivall fra Vossloh i en pressemeddelelse.

Etablerer fabrik i Fredericia
Det er en del af rammeaftalen mellem Banedanmark og Vossloh, at der etableres en fabrik i Fredericia. Den nye fabrik bliver på omkring 3.000 kvadratmeter og placeres tæt op ad Banedanmarks betonsvellefabrik.

Den nye fabrik vil gøre det muligt for Vossloh at levere komponenter til Banedanmark både billigere, hurtigere og med mindre klimabealstning. Alle tre faktorer, der har været afgørende for Banedanmark:

Forsyningssikkerhed er ikke nok
– Sporskifterne er en vital del af sporet – og den mest komplekse del. Derfor har vi – ud over prisen – lagt stor vægt på den værdiskabelse, der er nødvendig. Vi skal ikke bare have forsyningssikkerhed, men også have en leverandør, vi kan samarbejde med omkring teknikken i sporskifterne, ligesom det er vigtigt, at vi har fået gode løsninger, når det drejer sig om at få leveret det nødvendige antal skifter og komponenter og samtidig undgå at skulle have stor lagerkapacitet, siger Banedanmarks infrastrukturdirektør, Claus Hincke, til FemernReport.

Den fireårige rammeaftale mellem Banedanmark rummer mulighed for to gange to års forlængelse.

Buy a subscription and get access

Already a subscriber? Log in here

Personal Subscription

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Buy subscription

Try FehmarnBusiness for free for 14 days

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Start free trial