Banedanmark: Signalsystemet bliver klar til tunnelåbning

Banedanmarks anlægsdirektør Peter Jonasson vil ikke give garantier, men han føler sig tryg ved, at det nye signalsystem bliver klar til Femerntunnelens åbning i 2029.
Banedanmarks anlægsdirektør Peter Jonasson vil ikke give garantier, men han føler sig tryg ved, at det nye signalsystem bliver klar til Femerntunnelens åbning i 2029. Foto: Banedanmark.
Published Modified

Mandag den 24. juni var den gal igen. Alle tog fra København og sydover holdt stille i et par timer på grund af en fejl på signalsystemet. Det nye signalsystem fra Alstom, der ellers skulle bringe punktligheden og kapaciteten på jernbanenettet op, virkede ikke, og så kunne togene ikke køre.

Kommunikationsnet gik ned
I dette tilfælde var fejlen dog ikke på selve Alstom-systemet, men på det kommunikationsnetværk, systemet skal bruge til at udveksle information mellem lokofører, tog og trafikcentral.

– Hændelsen mandag aften havde omfattende konsekvenser for trafikken, og det er beklageligt. Problemet skyldtes ikke selve signalsystemet, men en fejl på det netværk som understøtter det. Da vi fik meldingen gik vi sammen med vores leverandører i gang med at genoprette trafikken, hvilket skete efter få timer. Vi arbejder nu på at finde den bagvedliggende årsag til, at netværket fejlede, så vi kan forebygge, at lignende sker i fremtiden, fortæller direktør for Operationel IT i Banedanmark , Kirsten Winther Jørgensen.

Danmark først i verden
Er I helt sikre på, at det nye system er i drift og over de værste børnesygdomme på Ringsted-Femern til tunnelåbning i 2029?

– Udrulningen af det nye signalsystem kommer til at foregå i takt med, at Femernforbindelsen bygges. På Femernforbindelsen, er der tale om en relativt simpel strækning, som skal stå klar om fem år, og vi har ingen grund til at tro, at udrulningsplanen ikke holder. Der findes dog ingen garantier, når det gælder så komplekst og banebrydende projekt som det nye signalsystem, hvor Danmark er de første i verden til at udrulle på samtlige statslige strækninger. Derfor har Banedanmark i forbindelse med den nye plan for de kommende udrulninger lagt to års ekstra buffer ind, så vi og leverandøren kan nå i mål med både de oprindelige strækninger og de strækninger, der er tilføjet i den nye plan – herunder Femernforbindelsen, fortæller Anlægsdirektør Peter Jonasson fra Banedanmark og fortætter:

Præsterer stabilt mellem København og Ringsted
– Når vi taler børnesygdomme, handler det om de udfordringer, som naturligt opstår, når man overgår til et nyt system. Efter at vi har taget det nye system i brug på en strækning, arbejder vi målrettet på at rette fejlene. For eksempel er systemets påvirkning på punktligheden efter ibrugtagningen på strækningen mellem København og Ringsted nedbragt med 80 procent, og signalsystemet præsterer her stabilt, fortæller Peter Jonasson.

Buy a subscription and get access

Already a subscriber? Log in here

Personal Subscription

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Buy subscription

Try FehmarnBusiness for free for 14 days

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Start free trial