Tysk fjernvarmesatsning åbner store eksportmuligheder

En ny tysk varmelov kan gøre fjernvarmeløsninger til et dansk eksporteventyr.
En ny tysk varmelov kan gøre fjernvarmeløsninger til et dansk eksporteventyr.
Published Modified

Den tyske forbundsdag har vedtaget en ny varmelov, som trådte i kraft den 1. januar 2024. Med den nye lov skal samtlige 11.000 tyske kommuner i gang med at lave varmeplanlægning med det formål at få udskiftet tyske gasfyr med bl.a. grøn fjernvarme.

Mulighed for dansk eksport af fjernvarmeløsninger
– I Danmark spiller fjernvarmen en stor rolle i vores grønne omstilling. Det er en meget fleksibel form for varmeforsyning, som kan baseres på for eksempel overskudsvarme fra industri eller store varmepumper drevet på grøn strøm. At Tyskland vil erstatte fossil varmeforsyning med grøn fjernvarme er en god nyhed for klimaet. På sigt kan det også få en positiv betydning for dansk eksport af energiteknologi, siger Stine Leth Rasmussen, der er vicedirektør i Energistyrelsen, i en pressemeddelelse.

Hos netværksorganisationen Femern Belt Suppliers kan contract manager Henriette F. Klement også godt se muligheder i den grønne omstilling i Tyskland:

– Det er bestemt interessant for vores medlemmer. Og vi skal i gang nu, så vi ikke kommer bagom dansen. Vi er netop i gang med at ”parre” danske og tyske virksomheder, der matcher hinanden, fortæller hun.

Kulturelle forskelle og sprogproblemer
Der er dog lige et par bump på vejen, der skal overstås før der tages hul på et nyt eksport-eventyr:

– Der er nogle kulturelle forskelle mellem danske og tyske virksomheder og nogle steder, hvor man tænker forskelligt. Og så er der også stadig et problem med sproget. Danskere taler ”høflighedstysk”, men når det handler om specifik teknologi og lignende, så rækker kundskaberne ikke, siger Henriette F. Klement.

Nye investeringer og øget efterspørgsel
Den tyske varmelov kan medføre nye investeringer i fjernvarmeanlæg og dermed øget efterspørgsel hos danske virksomheder. Selve varmeplanlægningen forventes ligeledes at skabe store muligheder for danske planlæggere og ingeniører, hvis kompetencer er en stor mangelvare i Tyskland.

– Vi oplever stor interesse fra Tyskland for de danske erfaringer med fjernvarme – både planlægning, regulering og ikke mindst for de konkrete teknologier, rådgivning og løsninger, som danske virksomheder tilbyder, siger Troels Ranis, der er direktør i DI Energi.

Muligheder på Sjælland og Lolland-Falster
Også i erhvervsorganisationen Business Lolland-Falster ser man muligheder i den nye tyske varmelov:

– Det er et stort og meget interessant marked, der åbner sig for danske virksomheder og dermed også Lolland-Falster. Når den Femernforbindelse er klar i 2029 rykker det nordtyske marked meget tæt på Danmark, og dermed kan især virksomheder fra Sjælland og Lolland-Falster byde ind på anlægs- og udviklingsopgaverne i forbindelse med det store tyske fjernvarmeprojekt. Der kommer mange virksomheder indenfor grøn energi på Lolland-Falster de kommende år, og derfor er den nye tyske varmelov naturligvis interessant, siger Mikkel Wesselhoff, der er administrerende direktør i Business Lolland-Falster.

600.000 husstande om året
Som en del af indsatsen har den tyske regering, sammen med landets fjernvarme-branche, også lavet en bred fælleserklæring om at tredoble antallet af nye tilslutninger frem mod 2045. Det svarer til omkring 600.000 nytilsluttede husstande om året.

Siden 2021 har Energistyrelsen haft et tæt samarbejde med det tyske ministerie for økonomi og klima, hvor blandt andet regulering af fjernvarme og varmeplanlægning har været på dagsordenen.

Fakta om den tyske varmelov

  • Den tyske regering har sammen med landets fjernvarmebranche lavet en bred fælleserklæring om at tredoble antallet af nye fjernvarmetilslutninger frem mod 2045, hvilket svarer til omkring 600.000 nytilsluttede husstande om året.
  • Den nye varmelov opstiller mål for andelen af vedvarende energi og overskudsvarme i den tyske fjernvarme, der nu skal være fuldt klimaneutral i 2045 med delmål i 2030 og 2040. Samtidig indføres der krav om, at nye fjernvarmenet fra 1. januar 2024 skal etableres med mindst 65 pct. vedvarende energi.
  • Loven er tæt koblet til den nye bygningsenergilov, der ligeledes stiller krav til vedvarende energi i tyske bygninger.
  • En ny varmelov spiller en central rolle i den tyske regerings ønske om at tredoble antallet af husstande, som tilsluttes fjernvarme frem mod 2045. Den tyske regering har hentet inspiration i Danmark, og Energistyrelsen har gennem det dansk-tyske myndighedssamarbejde om energi bidraget med danske erfaringer.

Kilde: Energistyrelsen

Buy a subscription and get access

Already a subscriber? Log in here

Personal Subscription

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Buy subscription

Try FehmarnBusiness for free for 14 days

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Start free trial