Ministre skal redegøre for Femern-erhvervsfyrtårnet

Det er ikke meget Danmarksdemokraternes Peter Skaarup hører til Erhervsfyrtårn Femern. Derfor har han nu stillet spørgsmål til tre ministre om fremdriften. Arkivfoto: Femern A/S.
Det er ikke meget Danmarksdemokraternes Peter Skaarup hører til Erhervsfyrtårn Femern. Derfor har han nu stillet spørgsmål til tre ministre om fremdriften.
Published Modified

”Femern Bælt-forbindelsen skal skabe vedvarende vækst, arbejdspladser og eksport på Sjælland og øerne ved at øge attraktiviteten for erhvervsliv og turisme. Samtidig skal viden fra byggeriet fremme, at virksomheder på Sjælland og øerne bliver førende i Europa inden for udviklingen af grønt byggeri i forbindelse med store infrastrukturprojekter.”

Sådan lød den overordnede vision i en partnerskabsaftale, som regeringen præsenterede i september 2022, og som var indgået med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Erhvervshus Sjælland og et lokalt konsortium med blandt andre DI Byggeri og DTU.

Fem sigtelinjer
Med aftalen blev Femern Bælt-forbindelsen udgangspunktet for et af de otte erhvervs-fyrtårne, som regeringen afsatte en milliard til at oprette rundt om i landet, og aftalen rummer fem ”sigtelinjer”:

  • Frem mod 2025 styrkes forankringen af arbejdet med at udvikle en styrkeposition for bæredygtigt byggeri.
  • Frem mod 2025 etableres et viden- og læringscenter for bæredygtigt byggeri.
  • Frem mod 2025 øges udbuddet af arbejdskraft til bæredygtigt byggeri og til at udnytte erhvervspotentialerne i Femern Bælt-forbindelsen.
  • Frem mod 2025 udvikles en attraktiv transport- og logistikhub.
  • Frem mod 2025 udvikles turismeprodukterne på Sjælland og øerne.

Derudover blev der afsat tre millioner kroner til at medfinansiere etableringen af nye tekniske uddannelser på Lolland-Falster.

Spørgsmål til ministre
Men hvordan går det med at realisere aftalen? Det vil folketingsmedlem Peter Skaarup (DD) gerne vide, og han har derfor stillet spørgsmål til tre ministre.
Men hvordan går det med at realisere aftalen? Det vil folketingsmedlem Peter Skaarup (DD) gerne vide, og han har derfor stillet spørgsmål til tre ministre.

Han har bedt erhvervsminister Morten Bødskov (S) redegøre for, hvad regeringen har foretaget sig for at realisere sigtelinjerne.

Han har bedt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) redegøre for, hvad status er for etableringen af de nye tekniske uddannelser, og hvor mange flere lærepladser, der er blevet oprettet og besat af unge på danske uddannelser, siden handlingsplanen blev iværksat.

Og endelig har han spurgt by- og landdistriktsminister Moten Dahlin (V) om den nuværende regering bakker op om aftalen, og om den vil arbejde aktivt for at realisere den.

Hører ikke om det
– Det er fordi, jeg interesserer mig lidt for, hvad der er kommet ud af den partnerskabsaftale. Den kom i 2022, og de respektive kommuner bøvler stadig med nogle ting i forhold til erhvervsudvikling og uddannelser. Derfor er det interessant, hvad der sker, og om den nuværende regering interesserer sig for det.

Har du indtryk af, at der ikke er sket noget?

– Jeg synes ikke, jeg hører om det. Og jeg hører en del historier om, at der er økonomiske problemer med alt fra færgedrift til biblioteker og uddannelser. Problemerne tårner sig op – nu også med oversvømmelserne. Så jeg er lidt bekymret for, om den her aftale, der blev lavet lige før et folketingsvalg, er gemt væk, og at man ikke hører mere til den. Det er jo vigtigt, man får skabt den her positive cirkel på baggrund af byggeriet, men det er stadig ikke sådan, at man tænker ”nu spiller det! Nu sker der!” Så vi skal holde regeringen og apparatet, der arbejder med det, til ilden. Og det er meget sundt at evaluere, om det blev til noget.

Fakta:

Partnerskabsaftale om erhvervsfyrtårnet for bæredygtigt byggeri og erhvervsudvikling med afsæt i Femern Bælt-forbindelsen

Konkret var partnerne blevet enige om at arbejde på, ”at Danmark bliver førende inden for udviklingen af bæredygtigt byggeri for eksempel store infrastrukturprojekter som Femern Bælt, nye grønne byggerier og renovering af bygningsmassen, som kan bidrage til reducere CO2-udledningen fra byggeriet. Fokus skal dermed både være bæredygtighed i relation til for eksempel byggematerialer, byggeproces, bæredygtighed på byggepladsen, automatisering, aftaleformer og robotisering af byggeprocessen.”

Link til partnerskabsaftalen

Link til pressemeddelelse om partnerskabsaftalen

Buy a subscription and get access

Already a subscriber? Log in here

Personal Subscription

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Buy subscription

Try FehmarnBusiness for free for 14 days

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Start free trial