Kontorhotel i strid med lokalplanen – 20 virksomheder skal flytte

Slut med Adapteo-powerhouse. Huset skal fraflyttes og fjernes første maj
Slut med Adapteo-powerhouse. Huset skal fraflyttes og fjernes første maj.
Published Modified

Sent fredag eftermiddag havnede der en mødeindkaldelse i indbakken hos de tyve lejere i Adapteos såkaldte ”powerhouse” – kontorhotellet i Rødbyhavn. ”VIGTIGT: Møde om kontorhotellets fremtid” var det eneste budskab om mødet, der skulle finde sted mandag formiddag 10:00.

Trods det noget korte varsel var flere af lejere dukket op til mødet, og en del deltog online. På mødet fik lejerne den noget overraskende besked, at de skulle finde et andet sted at være fra første maj. Baggrunden for opsigelsen af lejemålene var, at Adapteo havde modtaget et påbud fra Lolland Kommune om at bygningen skulle fjernes.

Havne- og færgeaktiviteter
Af lokalplanen for området fremgår, at arealet er forbeholdt havne- og færgerelevante aktiviteter. Og det er et kontorhotel ikke.

FemernReport er én af de berørte lejere, og vi tog vores kontor i brug så sent som i januar i år. Vi har ikke på noget tidspunkt i processen fået besked om, at der kunne være problemer, og det virkede også som om, beskeden kom bag på langt de fleste deltagere i orienteringsmødet.

Har været orienteret i månedsvis
FemernReport har spurgt Lolland Kommune, hvorfor påbuddet om fraflytning kom så pludseligt, men her melder man hus forbi. Adapteo har i månedsvis været orienteret om, at forholdene omkring kontorhotellet ikke var i orden, fortæller kommunaldirektør Thomas Knudsen.

Læringscenter skulle alligevel flytte
Rømningen af kontorhotellet kommer også til at gå ud over Videns- og Læringscenter for Bæredygtigt Byggeri, der har til huse på første sal. Stig Rømer Winther, der er direktør i Femern Belt Development, der er en af partnerne i centret, tager dog den overraksende melding med ophøjet ro:

– Vores kontrakt udløber den 30. juni, og universiteterne holder jo alligevel sommeferie, og så åbner vi igen den første september, siger Stig Rømer Winther.

Intet citat
FemernReport har talt med Adpateo om sagen, og vi ville gerne have spurgt, hvordan det var muligt for en bygherre at overse en lokalplan. Selskabet har imidlertid efter interviewet meddelt, at man alligevel ikke ønsker at udtale sig til citat.

– Kort fortalt har Adapteo modtaget et påbud fra Lolland kommune om at bygninger på Gl. badevej 2E skal være fjernet fra matriklen senest 1. Maj 2023, og det er det forhold vi forholder os til, når vi nu ser os nødsaget til at opsige alle vores lejere, skriver Adapteo mandag i en mail til FemernReport.

Lokalplanen driller
Det er ikke første gang Adapteo kommer skævt ind på Lokalplanen for Lolland Kommune. Tilbage i oktober 2022 havde selskabet overset, at der var fjernevarmepligt for den grund, hvor de ville opføre en medarbejdercamp til 500 Femern-ansatte. Den sag endte med, at Adapteo måtte ændre hele projektet til lavenergibyggeri.

Buy a subscription and get access

Already a subscriber? Log in here

Personal Subscription

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Buy subscription

Try FehmarnBusiness for free for 14 days

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Start free trial