Universitetssamarbejde hen over Østersøen

Nu kan man læse en dobbelt kandidatuddannelse på Roskilde Universitet og universitet i Kiel.
Nu kan man læse en dobbelt kandidatuddannelse på Roskilde Universitet og universitet i Kiel. PR-foto: Roskilde Universitet.
Published Modified

Fra efteråret 2024 kan tyske, danske og internationale studerende tage en uddannelse, der udløser både et dansk og et tysk eksamensbevis. De to universiteter har nemlig indgået et samarbejde, der gør det muligt at tage en såkaldt dobbeltgrad.

De studerende vil kunne læse Business Administration på Christian Albrechts Universität zu Kiel og enten virksomhedsledelse eller Business Administration and Leadership på Roskilde Universitet. Det betyder, at deltagerne vil få to eksamensbeviser – et fra hver institution – når de afslutter forløbet.

Brug for øget samarbejde
Ifølge Margit Neisig, som er lektor på RUC og driveren bag dobbeltgraden, bliver der med den kommende Femern-forbindelse brug for ny viden, øget samarbejde og innovation på begge sider af grænsen. Uddannelsesforløbet giver derfor de studerende mulighed for at fokusere på ledelse i dansk-tyske virksomhedssamarbejder, både i Femern-regionen men også i andre regioner i Danmark og Tyskland.

– Hvis du er indskrevet på Roskilde Universitet, starter du dit første semester i Roskilde og tager derefter andet semester i Kiel. Her møder du så de tyske studerende, og sammen med dem starter du på et projekt, som I laver sammen hen over de næste to semestre, forklarer hun i en pressemeddelelse fra Roskilde Universitet.

Praktik over grænsen
På tredje semester kommer de tyske studerende til RUC, hvor projekterne gøres færdige. Og samtidig kan man komme i praktik hos virksomheder eller organisationer, som har projekter på tværs af grænsen.

– Fordelen for de studerende på uddannelsen er, at de får indgående kendskab til det dansk-tyske samarbejde og virksomhedskulturen i begge lande. Tyskland er jo Danmarks største eksportmarked, og der er stor efterspørgsel efter profiler, som kan noget på dette område, siger Margit Neisig.

Foregår på engelsk
Hun forklarer, at man ikke behøver kunne tysk for at tage uddannelsen. Forløbet vil foregå på engelsk, og der vil derudover være mulighed for at tage tyskundervisning ved siden af studiet.

– Med uddannelsen understreger Roskilde Universitet, at vi er regionens universitet. Region Sjælland satser på at udvikle det dansk tyske samarbejde, da Femern-forbindelsen jo gør, at vi udvikler os til at være en grænseregion, hvor koblingen til Tyskland bliver betydeligt tættere. Det kan booste hele området, siger Margit Neisig.

Buy a subscription and get access

Already a subscriber? Log in here

Personal Subscription

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Buy subscription

Try FehmarnBusiness for free for 14 days

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Start free trial