Ifølge en rapport fra tænketanken KRAKA, bestilt af Scandlines, kan der gå helt op til 181 år, før Femernforbindelsen kommer til at gøre en positiv forskel i europæisk transports samlede CO2-regnskab. Ifølge de oprindelige beregninger fra 2013, der ligger til grund for den politisk godkendelse af projektet, ville Femerntunnelen allerede efter ti år bidrage positivt til CO2-regnskabet, fordi trafikken ville flytte fra færger til bil.
2013-tal baseret på dieselfærger
Men tallene fra 2013 er baseret på ”gammeldags” dieselfærger. Hvis man i stedet lægger morderne emissionsfri brint, el- eller hybridfærger til grund, bliver det imidlertid først efter 34 år, CO2-regnskabet går i nul, ifølge KRAKAs beregninger. Og hvis man også regner med, at Scandlines fortsat vil sejle lige mange afgange mellem Gedser og Rostock, så viser beregningerne, at der kan gå op til 181 år, før CO2-regnskabet går i nul. Det er 64 år efter Femerntunnellens ”mindst holdbar til”-dato.
Spørgsmål til ministeren
Talforvirringen har nu fået det radikale medlem f Folketingets transportudvalg, Stinus Lindgreen, til at stille en serie spørgsmål til transportministeren.
Transportminister Thomas Danielsen (V) skal blandt andet redegøre for, hvad han har gjort eller påtænker at gøre for at sikre, at Femern-tunnelens klimapåvirkning følger den forventede klimapåvirkning med at være neutralt 10 år efter indvielsen.
Vil vente lidt
Hvad nu hvis ministeren svarer, at ”Ja, det ser ud til, at der går 181 år i stedet for 10?”
– Der er jo ingen, der forventer at man lukker projektet ned. Men måske skulle man vente lidt til der er mere klimavenlig cement og stål på markedet, fortæller Stinus Lindgreen.
Udleder to millioner tons CO2
Ifølge KRAKA-rapporten udleder Femernprojektet omkring to millioner tons CO2. Udledningerne kommer primært fra produktion af cement og stål. Ved at udskyde projektet nogle få år vil man kunne bruge mere klimavenlig beton og stål, skriver KRAKA. Og det argument har også vakt genklang hos Stinus Lindgreen.
Mener det er prisen værd
Femernprojektet er jo allerede i fuld gang. Økonomisk vil det vel blive meget dyrt at sætte det på pause nu?
– Det vil koste ekstra. Men vi mener, det er prisen værd. Og selv hvis man ikke kan nå det i forhold til Femernprojektet, så kan vi i hvert fald blive bedre til at tænke klima ind i fremtidige infrastrukturanlæg, siger Stinus Lindgreen.
CO2 fra infrastruktur tages ikke alvorligt
Det radikale medlem af Transportudvalget peger blandt andet på den danske Infrastrukturplan 2035 og EU’s ambitiøse plan om at være CO2-neutrale i 2050 for ikke at tage CO2-belastningen ved infrastrukturanlæg alvorligt.
Stinus Lindgreen understreger dog overfor FemernReport, at han i første omgang vil have svarene fra transportministeren, før han vil tage stilling til, hvad der videre skal ske.
Læs KRAKA-rapporten her.
