Råstofferne slipper op i år 2100

I Region Sjælland indvindes omkring 5-6 millioner kubikmeter råstoffer om året. Der er tre store råstofområder, det ene her ved Roskilde.
I Region Sjælland indvindes omkring 5-6 millioner kubikmeter råstoffer om året. Der er tre store råstofområder, det ene her ved Roskilde. Foto: Roskilde Sten og Grus
Published

Forsyningen med råstoffer er afgørende for den fortsatte udvikling i hele Danmark, men råstoffer som sand, grus og sten er en ikke-fornybar ressource.

Men hvordan ser det så ud i Region Sjælland, hvor danmarkshistoriens hidtil største anlægsprojekt netop nu finder sted i Rødbyhavn med etableringen af den faste forbindelse til Tyskland over Femern Bælt?

I Region Sjælland indvindes omkring 5-6 millioner kubikmeter råstoffer om året. Størstedelen kommer fra tre store graveområder ved Sorø, Kalundborg og Roskilde.

Derudover er der lokale, mindre grusgrave spredt ud over andre kommuner i regionen. For Lolland-Falsters vedkommende er der fem graveområder i Guldborgsund Kommune og to i Lolland Kommune, hvorfra der samlet set i 2021 blev udvundet 240.000 kubikmeter sand, sten og grus.

Løber ikke tør foreløbig
– Det er ikke sådan, at vi løber tør for råstoffer i overmorgen. Men det er klart, at man ikke bare kan blive ved med at grave løs. Som det ser ud nu, er der skønnet råstoffer frem til 2100, hvis det fortsætter med den mængde indvinding, vi har nu, og i forhold til, hvilke områder vi har udlagt til råstofindvinding.

Sådan lyder det fra Signe Hede, geolog og projektleder for Region Sjællands råstofplan 2020-2031. Hvert fjerde år vurderer Region Sjælland, om der er forhold, der gør, at råstofplanen skal revideres, og det er regionen netop i gang med i øjeblikket.

Ikke meget frit land tilbage
Hvert år kortlægger Region Sjælland efter råstoffer, men det er ikke uden udfordringer at finde nye områder at grave efter råstoffer i.

– Der er mange modsatrettede arealinteresser derude. Der er ikke ret meget frit land tilbage, så det er nok den største forhindring. Råstofferne kan ligge for tæt på bebyggelse, så man ikke kan komme til dem. Men vi har et godt overblik over råstoffordelingen i Region Sjælland, så det er ikke sådan, at vi kan hekse store, nye områder frem. Det kan være mindre områder hist og pist, forklarer Signe Hede.

Fokus på genanvendelse
Derfor har Region Sjælland også stort fokus på at reducere indvindingen og genanvende mere.

– Vi har et mål i råstofplanen om, at 20 procent af Region Sjællands råstofforbrug i 2032 skal være dækket af sekundære råstoffer, siger Signe Hede.

I dag er det kun cirka to procent af råstofforbruget, der kommer fra genanvendelse. Der er dog stort fokus på det fra både politisk hold og ude hos bygherrer og entreprenører.

Blandt andet vil Vejdirektoratet, som FemernReport tidligere har skrevet, ved anlæggelsen af nye ladeparker og lastbilparkeringspladser på rastepladserne ved Tappernøje på Sydsjælland som et forsøg anvende slaggegrus som erstatning for de naturlige sand- og gruslag under asfalten. Slaggegrus er et restprodukt fra affaldsforbrændingen.

Buy a subscription and get access

Already a subscriber? Log in here

Personal Subscription

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Buy subscription

Try FehmarnBusiness for free for 14 days

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Start free trial