Next stop Business Park Falster

Der er ledige erhvervsarealer ved afkørsel 43, og Business Lolland-Falster er i dialog med flere interesserede virksomheder. Om kort tid begynder Clever at opføre en lynladestation.
Der er ledige erhvervsarealer ved afkørsel 43, og Business Lolland-Falster er i dialog med flere interesserede virksomheder. Om kort tid begynder Clever at opføre en lynladestation. Foto: Denny Michael Jakobsen
Published Modified

– Vi har løbende dialog med flere interesserede virksomheder og er i realitetsforhandlinger om flere grunde i erhvervsparken.

Sådan siger Mads Stærk, udviklingschef i Business Lolland-Falster, om erhvervsområdet ved afkørsel 43 ved Nørre Alslev kaldet Business Park Falster.

Han betegner interessen for erhvervsområdet som rigtig god.

Ni virksomheder har købt
Ni virksomheder har købt en grund i erhvervsparken. Det er Allego, Go’on, BMS, Falck, Burger King, Jørgensen Dæk, TK Energy, Biofuel Express og senest Clever, som om kort tid begynder at bygge en lynladestation med plads til 18 elbiler.

– Inden for den sidste måned har vi været i dialog med tre multinationale logistikspillere, enten som operatører eller ejendomsudviklere i forhold til Business Park Falster. Det vidner om, at området så småt begynder at blive interessant for nogle af de største spillere på den bane, siger Mads Stærk.

Udviklere rører på sig
Femern-forbindelsen ventes at åbne i 2029, så det er stadig lidt langt ude i fremtiden for transportoperatørerne, før de kan se frem til en ændring i trafikmønstrene.

Men anderledes ser det ud på udviklersiden som for eksempel ejendomsudviklere, der skal nå at udvikle brugbare løsninger og bygge, så de kan leje eller sælge det til operatørerne.

– Udviklerne er lidt længere fremme i skoene, og jeg havde nok egentlig forventet, at der ville gå et par år mere, før vi ville være her, hvor vi er nu, siger Mads Stærk.

Hele Lolland-Falster i tasken
I Maribo Erhvervspark har ejendomsinvestoren Peper & Soehne ApS erhvervet sig et areal på 50.000 kvadratmeter med henblik på at skabe Hub 48 Maribo, hvor både håndværksvirksomheder og produktions- og logistikvirksomheder skal kunne leje sig ind.

Maribo Erhvervspark er nu fuldt booket i fase et. Kan det give ekstra interesse for Business Park Falster?

– Ja, det kan det. Tingene hører sammen, og vi har hele Lolland-Falster med i tasken. Der er ingen tvivl om, at de resultater, vi har opnået, giver genklang i ejendomsudviklingsbrancherne og hos de virksomheder, vi er ude at snakke med, siger Mads Stærk.

Fremtidigt sigte
Han er derfor fortrøstningsfuld i forhold til at lokke flere virksomheder til erhvervsområdet ved Nørre Alslev, hvor han vurderer, at der er omkring 270.000 kvadratmeter tilgængelige erhvervsarealer.

Både Business Park Falster og Maribo Erhvervspark er etableret med det lange sigte for øje. Placeringerne er i høj grad centreret om den fremtidige trafik, der vil ændre sig, når verdens længste sænketunnel er etableret i Femern Bælt.

– Maribo Erhvervspark har den fordel at være det sidste stop i Danmark og det første stop i Skandinavien. Ved Nørre Alslev er der den fordel, at du ligger i krydset inden E47 og E55 forgrener sig, så du både opsamler trafik fra den øst- og vesteuropæiske trafikkorridor fra henholdsvis Gedser og Rødbyhavn, forklarer Mads Stærk.

Buy a subscription and get access

Already a subscriber? Log in here

Personal Subscription

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Buy subscription

Try FehmarnBusiness for free for 14 days

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Start free trial