Ingen kontrolbesøg på byggepladsen siden 2021

Sikkerhedsstyrelsen har lavet et skilt til jordspyddene, så det er tydeligt for enhver, at de kun må fjernes af installatøren, der har ansvaret for pladsen.
Sikkerhedsstyrelsen har lavet et skilt til jordspyddene, så det er tydeligt for enhver, at de kun må fjernes af installatøren, der har ansvaret for pladsen. Foto: Sikkerhedsstyrelsen
Published Modified

Sikkerhedsstyrelsens tilsynsførende fandt i 2022 fejl på tre ud af fire tilsyn med midlertidige elinstallationer på byggepladser. På knap hver fjerde byggeplads ud af de 478 besøgte var fejlene så alvorlige, at elinstallatøren fik påbud om at udbedre fejlene. Det udgør en stor risiko for byggepladsens elsikkerhed og arbejdsmiljø.

Femernprojektet sidst besøgt i 2021
Hvordan det forholder sig med elsikkerheden på Femernprojektet, der er Danmarks ubetinget største byggeplads, har Sikkerhedsstyrelsen imidlertid ingen aktuel viden om. Sidste gang, Femernprojektet havde besøg af en af styrelsens tilsynsførende, var nemlig helt tilbage i 2021. Dengang var aktiviteten på pladsen markant lavere, end den er i dag.

Tilfældigt hvem der kontrolleres
Ifølge vicekontorchef for eltilsyn i Sikkerhedsstyrelsen, Evy Boe Madsen, er det tilfældigt, hvilke byggepladser, der får besøg af en tilsynsførende, og størrelsen betyder ikke noget for, om pladsen bliver udvalgt til kontrolbesøg:

– Vi kommer ud til både store og små pladser. Vi får nogle lister fra Arbejdstilsynet over, hvor der er anmeldt større byggepladser, og vi fører hvert år tilsyn med nogle af dem. Derudover holder vores tilsynsførende øje med, hvad der er i det område, de nu kører i, og når de så kommer forbi en byggeplads, der ikke er på listen, får den ofte også et besøg, siger Evy Boe Madsen.

Ingen jordforbindelse
På hele 42 procent af tilsynene med de byggepladser, der fik et besøg, var der ikke styr på jordforbindelsen. De fleste gange skyldtes det, at det lange jernspyd, der giver jordforbindelsen, ikke var banket langt nok ned i jorden.

– En god jordforbindelse kræver et jordspyd, der er banket så langt ned i jorden, at det er svært at få op igen. Hvis ikke der er styr på jordforbindelsen, er der ikke styr på elsikkerheden, og så kan byggearbejdet ende grueligt galt. I værste tilfælde snakker vi altså livsfarligt stød, siger vicekontorchef Evy Boe Madsen fra Sikkerhedsstyrelsen.

Ulovligt at flytte jordspyddet selv
Da det er en alvorlig fejl, hvis jordspyddet mangler eller ligger ovenpå jorden, er det ulovligt selv at flytte jordspyddet som for eksempel almen håndværker. For det er den, som ejer elinstallationen på byggepladsen, der har ansvaret for, at installationen lever op til de gældende regler, og at der er en god jordforbindelse. Men det kan være svært for elinstallatørerne at følge op på, når de ikke selv er på byggepladserne hele tiden.

– Vores tilsynsførende oplever desværre for ofte, at det er dem, som har deres daglige gang på byggepladsen, der er skyld i den manglende jordforbindelse. De kan pludselig have behov for at flytte jordspyddet sammen med den midlertidige elinstallation, og så tænker de, at det kan de selv gøre, fordi det virker nemt. Men det må de ikke under nogen omstændigheder, slår Evy Boe Madsen fast.

Gult advarselskort på jordspyddet skal forhindre ulovlig flytning
Sikkerhedsstyrelsen vil gerne hjælpe elinstallatørerne og byggeledelsen med at gøre håndværkerne bevidste om, at de ikke selv må flytte jordspyddet. Derfor igangsætter styrelsen en kampagne, hvor de tilsynsførende fra Sikkerhedsstyrelsen sætter et gult advarselskort fast på jordspyddet med en strip. Kortet gør opmærksom på, at jordspyddet ikke må flyttes uden kontakt til elinstallatøren.

– Vi håber, at advarslen medfører færre af disse alvorlige fejl og påbud næste år. Men det er umuligt for os at komme forbi alle byggepladser. Derfor håber vi, at byggeledelsen og elinstallatørerne vil se det som en investering i øget elsikkerhed og også selv bestille kortene hjem fra et trykfirma. Her har vi allerede gjort arbejdet supernemt ved at stille en færdig trykfil til rådighed, siger Evy Boe Madsen.

Buy a subscription and get access

Already a subscriber? Log in here

Personal Subscription

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Buy subscription

Try FehmarnBusiness for free for 14 days

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Start free trial