FLC-selskab lander overskud på 50 milliarder kroner

Vinci er verdens største entreprenørselskab målt på omsætning og har hovedkvarter i La Defénce i udkanten af Paris.
Vinci er verdens største entreprenørselskab målt på omsætning og har hovedkvarter i La Defénce i udkanten af Paris. PR-foto: Vinci
Published

Lige godt og vel 139 millioner kroner om dagen. Så mange penge har den franske entreprise- og koncessionsgigant, Vinci, kunnet sætte i banken i 2022 før renter og skatter. Det årsregnskab, der blev offentliggjort i går, viser en omsætning på over 61,6 milliarder Euro eller 459 milliarder danske kroner.

Verdens største entreprenør
Vinci er verdens største entreprenørvirksomhed målt på omsætning, og selskabet er involveret i byggerier i megaskala overalt i verden. Heriblandt altså Femernprojektet, hvor Vinci sidder for bordenden i FLC-konsortiet, der står for tunnelbyggeriet.

Halvdelen fra bygge-/anlægsforretningen
Det fremgår ikke af regnskabsmeddelelsen, hvor stor en del af omsætningen, der hidrører fra Femernbyggeriet, men entreprenørvirksomheden tegner sig for lige knap halvdelen af Vincis samlede omsætning for 2022. Resten udgøres af blandt andet koncessioner på motorveje og lufthavne, energivirksomhed og installationer.

Bedre margin trods højere omkostninger
– VINCI Construction oplevede meget stærke forretningsniveauer og forbedrede sin margin på trods af højere omkostninger og forsyningskædevanskeligheder. Dens meget selektive politik med hensyn til at påtage sig nye forretninger og dens nye organisation bærer frugter, skriver Vincis topchef, Xavier Huillard, i en kommentar til regnskabet.

Købte Cobra IS
I slutningen af 2021 opkøbte Vinci også spanske Cobra IS, der udgør broderparten af SICE-Cobra-konsortiet, der skal stå for de tekniske installationer i Femerntunnelen. Så der er stærke franske forbindelser i den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland. 2022-regnskabet er det første fra Vinci, hvor over halvdelen af omsætningen er hentet udenfor Frankrig.

146 milliarder i likviditet
I det hele taget ser økonomien i Vinci ud til at have det vældig godt. Likviditeten er med 2022-regnskabet vokset til over 146 milliarder kroner og er nu omkring ni milliarder kroner over selskabets gældsforpligtelser.

”Nærmest strukturelt” modstandsdygtige
Xavier Huillard, der er både administrerende direktør og bestyrelsesformand for Vinci, er ikke overraskende vældig godt tilfreds med det forgangne år:

– VINCI’s samlede præstation var af meget høj kvalitet i 2022 på trods af en særlig turbulent geopolitisk og makroøkonomisk baggrund. Dette viser den nærmest strukturelle modstandskraft i koncernens forretningsmodel og dens virksomheders fremragende tilpasningsevne. Stærk vækst i omsætning og indtjening fulgte med rekordfrit cash flow, skriver topchefen i regnskabsmeddelelsen.

Buy a subscription and get access

Already a subscriber? Log in here

Personal Subscription

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Buy subscription

Try FehmarnBusiness for free for 14 days

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Start free trial