Femernprojektet forandrer Lolland

FLC er i dag den største virksomhed i Lolland Kommune målt på antal ansatte. Kommunen regner med, at elementfabrikken vil kunne give op til 1.000 permanente jobs også efter tunnelen står færdig.
FLC er i dag den største virksomhed i Lolland Kommune målt på antal ansatte. Kommunen regner med, at elementfabrikken vil kunne give op til 1.000 permanente jobs også efter tunnelen står færdig. Foto: Femern A/S.
Published Modified

På Lolland har der længe været talt om, hvor meget Femernprojektet kommer til at forandre egnen. Nu kan man konsultere tallene og se, at der er noget om snakken. Med 902 ansatte i Rødbyhavn er FLC den suverænt største virksomhed i Lolland Kommune – og tallet ventes først at toppe i løbet af det næste års tid. Kommunens næststørste virksomhed er feriecentret Lalandia med 476 ansatte.

Begejstret plan- og udviklingsstrategi
I sidste uge sendte Lolland Kommune sit oplæg til en plan-og udviklingsstrategi 2023 – 2033 i høring. Og i oplægget er der ikke sparet på begejstringen.

Femernbyggeriet buldrer derudad med lokal højkonjunktur til følge, og den grønne omstilling er for alvor kommet op i gear, skriver borgmester Holger Schou Rasmussen i sit forord til oplægget til plan- og udviklingsstrategien.

Ledigheden historisk lav
FemernReport har bedt Lolland Kommune om at uddybe og påpege, hvor man kan se, at Femernprojektet har sat gang i en positiv udvikling for kommunen. Det første nedslag er ledigheden:

Ledigheden for arbejdsmarkedsparate borgere er historisk lav, og mange virksomheder mangler arbejdskraft. Dette fremgår både af STARS opgørelse og senest har Indenrigsministeriets benchmark konstateret, at Lolland er bedre end forventet til at få ledige i arbejde. Dette hænger i vores optik sammen med flere jobåbninger og Jobcentrets gode arbejde og samarbejde med det lokale erhvervsliv, skriver Lolland Kommune i en mail til FemernReport.

Erhvervsgrunde udsolgt
Andet nedslag er salget af erhervsgrunde:

Lolland kommune kan i år melde udsolgt af byggemodnet erhvervsjord både på Afkørsel 48 i Maribo og på Stensø i Nakskov. Der er på kun to år solgt samlet 50 hektarer erhvervsjord, hvilket er mere end i de foregående 15 år, skriver kommunen og fortsætter:

De nye virksomheder der etablerer sig på den solgte jord, sammen med den aktivitet Femernbyggeriet skaber, betyder en betydelig aktivitet og jobskabelse i de kommende år, hvilket i vores analyse betyder en betydelig robusthed overfor en eventuelt national eller international lavkonjunktur, skriver Lolland Kommune i mailen til FemernReport.

Op til 1.000 jobs på elementfabrikken
Imens spøger en mulig permanentgørelse af elementfabrikken i Rødbyhavn også stadig i Lolland Kommune. Forventningen er, at elementfabrikken vil kunne bidrage med 500 – 1.000 permanente arbejdspladser – også efter Femerntunnelen er åbnet.

Permanentgørelsen af Femern vil i givet fald få effekt fra omkring 2027, når tunnelelementerne er færdigstøbt. Den forventede jobskabelse baseres på en vurdering af de aktiviteter som ligger til grund for det lovforberedende arbejde omkring permanentgørelse – nemlig andre nationale infrastrukturprojekter, skriver Lolland Kommune.

Buy a subscription and get access

Already a subscriber? Log in here

Personal Subscription

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Buy subscription

Try FehmarnBusiness for free for 14 days

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Start free trial