CBRE Intego udvider med ny afdeling

CBRE Intego udvider med en afdeling i Nykøbing. Fra venstre er det Nikolaj F. Christensen, Silas Seeling, afdelingsleder Nichlas Larsen og Thomas Rasmussen. Foto: CBRE Intego
Published Modified

Den tekniske servicevirksomhed CBRE Intego etablerer nu endnu en afdeling på Lolland-Falster.

CBRE Intego har siden 2017 haft en afdeling i Nakskov, og den bliver fra 1. november suppleret med en ny afdeling i Nykøbing, som bliver nummer 17 på landsplan.

El-teknik og automation
CBRE Intego leverer el-teknik, mekanik og automationsløsninger til større og mindre industrivirksomheder. Typiske opgaver er el-service, reparation, vedligeholdelse og eftersyn af maskiner og produktionsanlæg.

– I CBRE Intego har vi en ambition om hele tiden at styrke vores lokale tilstedeværelse, så vi er tæt på vores kunder, og nu tager vi således endnu et skridt i den retning med etableringen af afdelingen i Nykøbing, siger direktør i CBRE Intego, Lars Schjødt.

Fokus på rekruttering
Nichlas Larsen bliver leder af Nykøbing-afdelingen på Herningvej, og han kender området og virksomhederne indgående, for han er også afdelingsleder hos CBRE Intego i Nakskov.

Ifølge Nichlas Larsen vil virksomheden med den centrale placering i Nykøbing få et større område at rekruttere kvalificerede og dygtige medarbejdere fra.

Medarbejdere fra Sjælland
– Vi vil med den nye placering få nemmere ved også at appellere til potentielle medarbejdere bosiddende på Sjælland, siger Nichlas Larsen.

CBRE Intego beskæftiger hovedsageligt elektrikere og elinstallatører.

Og det er vigtigt at kunne tiltrække den rigtige arbejdskraft, for CBRE Intego ser store muligheder i Femern-projektet, hvor servicevirksomheden allerede er involveret i at installere elektricitet i FLC Village.

Service frem for kabeltræk
– Når tunnelbyggeriet er færdigt, vil der være brug for servicearbejde, som kan kaste nogle spændende små opgaver af. Vi er ikke så interesserede i at byde ind på store kontrakter på at trække kabler, vi er mere interesserede i at køre service efterfølgende. Men sådan noget som automatisering i betalingsanlæg kunne også være interessant for os, siger Nichlas Larsen.

Derudover er Nykøbing ifølge Nichlas Larsen med sine mange små industrivirksomheder et interessant marked for CBRE Intego.

Del af amerikansk koncern
CBRE Intego har på landsplan 950 ansatte fordelt på 17 afdelinger med den nye afdeling i Nykøbing.

Den amerikanske koncern CBRE opkøbte i 2021 Intego.

CBRE er verdens førende erhvervsejendomsrådgiver med mere end 480 kontorer fordelt på mere end 100 lande verden over.

Buy a subscription and get access

Already a subscriber? Log in here

Personal Subscription

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Buy subscription

Try FehmarnBusiness for free for 14 days

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Start free trial