Hvad er de samfundsøkonomiske konsekvenser ved ikke at bevare elementfabrikken ved Rødbyhavn på Lolland? Hvornår forventes miljøvurderingen af en bevarelse af elementfabrikken færdig? Hvor mange årsværk beskæftiger elementfabrikken? De tre spørgsmål har Danmarksdemokraternes folketingsmedlem, Peter Skaarup, nu stillet til transportministeren.
Der er nogle muligheder
Peter Skaarup er valgt i Sjællands Storkreds, der også lægger jord til Femernbyggeriet. Han var i starten af juni til erhvervstræf på Lolland, hvor han også var på besøg på Femernprojektet. Her blev det blandt andet drøftet, hvilke vækstmuligheder en bevarelse af elementfabrikken rummer.
– Jeg fik indtryk af, at der er nogle muligheder. Og nu er det tid til at se på, hvad det konkret handler om, fortæller Peter Skaarup.
Vil arbejde for permanentgørelse
Danmarksdemokraterne kom som nyt parti først i Folketinget ved sidste valg. Derfor er partiet ikke en del forligskredsen omkring anlægsloven for Femernforbindelsen. Men Peter Skaarup understreger, at Danmarksdemokraterne vil arbejde for en permanentgørelse af elementfabrikken:
– Der er jo ingen tvivl om, at når vi nu har brugt ret store beløb (seks milliarder kroner, red.) på elementfabrikken, så vil det være dumt at starte forfra et andet sted, hvis vi for eksempel skal lave en Kattegatforbindelse. Det er at skyde sig selv i foden, når der er mulighed for at genbruge noget, man allerede har bygget, siger Peter Skaarup.
Skal finde erstatningsnatur
Anlægsloven for Femernprojektet siger, at elementfabrikken skal fjernes og naturen genetableres, når tunnelen er færdig. En bevarelse af elementfabrikken vil således kræve en ny anlægslov og at der findes erstatningsnatur for det areal, den optager.
– Danmarksdemokraterne har jo ikke stemt for anlægsloven, men det man har lovet, skal man også holde. Man kan ikke pille ved, at man skal vedstå arv og gæld. Og selvfølgelig må vi finde ud at, at erstatte den del også, fortæller Peter Skaarup.
