Lolland skal være den grønne energiø i midten

Lolland producerer allerede otte gange så meget strøm, som kommunen selv kan bruge. Her en solcellepark ved Horslunde nord for Nakskov.
Lolland producerer allerede otte gange så meget strøm, som kommunen selv kan bruge. Her en solcellepark ved Horslunde nord for Nakskov.
Published

”Ren Energi Lolland” har siden 2017 arbejdet for at udvikle Lolland til et kraftcenter for grøn energi. Fra 2023 indtræder European Energy i samarbejdet om at styrke den lokale energiomstilling og erhvervsudvikling til glæde for Lolland og resten af Danmark.

Lolland er en af de kommuner i Danmark, som producerer mest vedvarende energi – hele otte gange mere strøm end der bruges lokalt på øen. Produktionen stammer hovedsageligt fra havvindmølleparkerne omkring Lolland, men en stigende andel af energien kommer også fra møllerne på land og de mange solcelleparker på øen.

Energien skal nyttiggøres lokalt
Et af målene med Ren Energi Lolland-samarbejdet er, at en større andel af energien skal nyttiggøres lokalt og derved skabe fundamentet for flere lokale arbejdspladser. Det tæller sikkert også med i overvejelserne, at Femern A/S tidligere har meldt ud, at de ønsker at Femerntunnelen skal forsynes af grøn energi. Derfor indtræder European Energy nu i samarbejdet, og det vækker glæde i Lolland Kommune:

– Jeg er glad for at fortsætte partnerskabet med et strategisk sigte mod 2030 og byde European Energy velkommen i partnerskabet. Lolland kan tilbyde rammerne, som mange grønne virksomheder efterspørger, nemlig masser af vedvarende energi og politisk velvilje til at tænke i sammenhængende og cirkulære løsninger, siger Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune, i en pressemeddelelse og fortsætter:

Systemer skal tænkes sammen
– Vi har en meget klar grøn erhvervspolitik i Lolland Kommune og ved at samle kræfterne i Ren Energi Lolland kan vi komme længere sammen. Hvis vi skal lykkes med at skabe en stærk grøn industri, skal vi tænke på tværs af sektorer og aktører. Det kræver, at nogen kan tænke systemerne sammen, facilitere dialogen og skabe tillid mellem aktørerne – og det er netop det, partnerskabet kan og skal, og som Gate 21 som sekretariat har gode kompetencer til, siger Holger Schou Rasmussen.

Farvel og tak til HOFOR
Samtidig med, at European Energy indtræder i partnerskabet, udløber samarbejdsaftalen med HOFOR. Det københavnske forsyningsselskab har siden 2017 været med til at danne et stærkt strategisk samarbejde mellem København og Lolland. Men nu, hvor den kommende Femern-forbindelse er med til at placere Lolland midt mellem København mod nord og Hamborg mod syd, falder det naturligt at have fuldt fokus på potentialet i at udvikle Lolland som en grøn energiø mellem de to metropoler.

Power to x, sol og vind
European Energy er en dansk virksomhed, som siden 2004 har udviklet, bygget og drevet grønne power to x-anlæg samt vindkraft til havs såvel som på land. European Energy arbejder blandt andet også med udvikling af solcelleparker.

De rigtige ingredienser på Lolland
Virksomheden står allerede bag flere solcelle- og vindmølleparker på Lolland og har ligeledes planer om at etablere PtX-produktion på Nakskov Havn. Det er derfor naturligt at træde ind i Ren Energi Lolland-partnerskabet og bidrage til en samlet strategisk indsats for at gøre Lolland til Danmarks førende energi-ø på land:

– På Lolland er der de rigtige ingredienser i form af vedvarende energi og grønne ressourcer som biogas og biogen CO2. Vi ser derfor et stort potentiale i udbygningen af Power-to-X-løsninger på Lolland, hvor der er mulighed for at lave intelligent sektorkobling og etablere de nødvendige værdikæder, som kan få projekterne til at lykkes, fortæller Emil Vikjær-Andresen, Executive Vice President og Head of Power-to-X i European Energy.

Buy a subscription and get access

Already a subscriber? Log in here

Personal Subscription

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Buy subscription

Try FehmarnBusiness for free for 14 days

  • Premium access to all content on FemernBusiness
  • Unlimited access to our full archive
  • Newsletters with the most important industry updates
  • Breaking news alerts when the biggest stories happen
  • Website login – stay updated with industry news on the go
Start free trial