Det er sin sag for et forholdsvis lille samfund og arbejdsmarked pludselig at skulle lægge ø til et megaprojekt. Og her kan Bornholm tage ved lære af den lokale forberedelse til femernprojektet. Det var budskabet fra Anders Stouge, der er branchedirektør i DI Byggeri og næstformand i Femern Belt Development, på årets Folkemøde på Bornholm. Man skal forberede sig.
– Man netværker og drøfter, og så går der en masse år, og så kommer projektet. Femern Belt Development begyndte at designe fremtiden, før der blev lagt en eneste krone. Det kan være, I skal lave et Østersø Development, rådede han bornholmerne og tilføjede, at der er mange, der skal påvirkes undervejs i sådan et arbejde.
Men faktisk har bornholmerne allerede den erhvervsdrivende fond Baltic Energy Islands.
– Vi er i fuld gang og holder jævnligt møder med DI og FH og forsyningsselskabet, og vi har partnerskaber med flere ministerier, der har indflydelse på projektet, fortalte regionsborgmester Jacob Trøst (K).
Kan lægge de lokale ned
Men hvor Lolland havde lang forberedelsestid med Femern, var det anderledes med Bornholm og energiøen.
– Det kom som et lyn fra en klar himmel: Vi skal have en energiø. Så vi har været på bagkant med kommunikationen, erkendte han og fortalte, at det også er svært for en lille kommune at prioritere ressourcerne til energiø-projektet, når man også skal holde den daglige drift kørende.
– Myndighedsopgaverne kan næsten lægge de lokale ned, for vi har ikke prøvet det før. Og det kan være svært at finde bare en million til et sekretariat, der kan understøtte den udvikling, der gør, at Bornholm får noget ud af det. For den million skal vi tage fra noget velfærd, bemærkede han.
Tænk det ind i hele organisationen
Fra Holger Schou Rasmussen kom dog det råd, at hele den kommunale organisation skal involveres, fordi projekter i den kaliber påvirker stort set alle dele af kommunens virke. Eksempelvis har Lolland Kommune jo valgt at etablere en international skole, men det handler også om opkøb af land og udvikling af boligprojekter, ligesom social- og arbejdsmarkedet påvirkes.
– Det er så stor en opgave, at det skal tænkes ind i hele kommunen, rådede han.
Men det haster. Første spadestik til energiøen tages næste år, håber Jacob Trøst, som fortalte, at det første projekt vil involvere 600 arbejdere, som skal bygge den transformatorstation, der skal være på land.
