Lolland-Falster Airport har den helt rigtige beliggenhed i forhold til Femern-byggepladsen i Rødbyhavn. Der er bare ti kilometer fra landingsbanen til porten til byggepladsen. Derfor havde den lokale lufthavn også store forventninger til, at trafikken ville stige, når byggeriet gik i gang.
Forventet stigning i trafik
– På grund af pladsens beliggenhed forventer vi, at flytrafikken vil stige i forbindelse med anlæg og byggeri af den kommende Femern Bælts forbindelse imellem Lolland og Tyskland, kan man således læse både på Lolland Kommunes og Guldborgsund Kommunes hjemmeside. Lolland-Falster Airport ejes de to kommuner i fællesskab.
Direkte adspurgt om man så har set en stigning i flytrafikken til Lolland efter Femern-byggeriet er gået i gang er svaret et rungende ”nej”:
Primært rundflyvninger og luftfotos
– Der har ikke været øget flyvning i forbindelse med byggeriet. Den trafik vi har er primært rundflyvninger og fotoflyvninger til byggepladsen. Så er der også skoleflyvninger og private turister. Men erhvervstrafik har der ikke været noget af. Vi har rakt ud til konsortierne, men det har ikke givet noget, siger lufthavnschef – og eneste fuldtidsansatte – i Lolland-Falster Airport, Hans Mouszynski til FemernReport.
Nogen har altså forregnet sig en del, da man spåede vækst i lufttrafikken. Faktisk har Lolland-Falster Airport oplevet et mindre fald i antallet af flyvninger, de seneste år. Det tilskriver lufthavnschefen corona-nedlukningerne i 2020 og 2021.
Visuel lufthavn
Lolland-Falster Airport er en såkaldt visuel lufthavn. Det betyder, at den ikke kan bruges i tilfælde af eksempelvis tæt tåge. For at få en såkaldt EMC-godkendelse, så skal der opgraderes en anelse på GPS-udstyr, og så kan fly også lande på den 1.200 meter lange landingsbane i tilfælde af tæt tåge eller lavthængende skyer. Det kan klares for en ret lille investering og skønnes at koste omkring 500.000 kroner årligt. Men med bare omkring 6.000 årlige flyvninger alt indregnet, så er det svært at få god økonomi i den investering. Af seneste regnskab fra lufthavnen fremgår det, at det koster de to ejer-kommuner 1.574.000 kroner årligt at drive lufthavnen. Af samme regnskab fremgår det, at lufthavnen havde indtægter for i alt 211.602 kroner i 2020. Heraf hidrører kun godt halvdelen fra startafgifter. Resten hentes ind på udlejning til andre formål som eksempelvis banekørsel. Underskuddet på 1,3 millioner kroner deles ligeligt mellem de to kommunekasser.
